| Brevkasse |
| Torsdag, 17 Januar 2008 12:42 |
|
Spørgsmål om overkvalificering
Kære Anne-Grete,
Jeg har flere gange fået at vide, at jeg er overkvalificeret til stillinger, jeg har søgt. Hvorfor må jeg ikke selv bestemme, hvilke job, jeg gerne vil have? - og hvad er dit råd til folk, der ikke ønsker at bruge alle deres kompetencer fuldt ud - skal jeg til at lyve i mit cv og til at underspille mig selv?
Den frustrede
Svar: Kære Den frustrede,
Du spørger om du ikke selv må bestemme, hvilket job, som du gerne vil have. Selvfølgelig må du det. Er der ikke lige en virksomhed der efterspørger dine kompetencer har du jo mulighed for at starte for dig selv eller evt. indgå i partnerskab med andre. Virksomhederne er også i deres god ret til at takke nej til en ansøgning. Statistisk set er det ofte ikke heldigt for en virksomhed at ansætte personer, der er overkvalificerede, fordi statistikken fortæller, at de ofte hurtigt forsvinder til et job der matcher dem i forhold til deres fulde kompetencer inkl. løn, charge m.v. Det sker dog, at kandidater kan sandsynliggøre overfor en virksomhed, at skønt de f.eks. har haft lederjobs med højere løn før, er de nu i en situation, hvor de ikke ønsker et sådant job. I min virksomhed kan jeg huske en nylig case med en super kompetent kvindelig chef som søgte en stilling som projektkoordinator. Hendes begrundelse var, at hun af familiemæssige årsager i nogle år havde besluttet at søge jobs med mindre charge, mindre ansvar og mindre løn. Her et halvt år efter ser det ud til at være et godt match. Så på med vanten! Sandsynliggør overfor virksomheden, at jobbet du søger hos dem er dit drømmejob. Takker de nej, har du mulighed for at gå andre veje, så der er ingen grund til at lyve eller at underspille dig selv.
Spørgsmål vedrørende udformning af ansøgning Kære Anne-Grete Jeg er en nyuddannet jobsøgende, som vil høre, om du har nogle gode råd til, hvordan man sætter en god ansøgning sammen? Hvad er f.eks. vigtigt at fokusere på, hvor detaljeret skal den være, hvor personligt udformet osv.? Mvh. Den jobsøgende Svar: Kære jobsøgende Tak for dit spørgsmål. En god ansøgning er, sammen med dit cv, nøglen til at komme i betragtning til et job, så det er et superrelevant spørgsmål, du stiller mig.
Næste step er så, hvad gør jeg, når jeg bliver indkaldt til samtale. Den må vi tage en anden gang. Masser af lykke og held med din ansøgning. Anne-Grete Lysgaard |