|
Henrik G.Hermann konsulent i DR |
|
|
|
|
Skrevet af Anne-Grete Lysgaard
|
|
Mandag, 03 August 2009 10:19 |
|
En tur i den professionelle centrifuge
Efter 12 år på samme arbejdsplads, skulle jeg nødtvunget videre. Både psykologisk og praktisk var det et stort skridt, og jeg vidste at jeg ville få brug for både rådgivning og sparring, hvis det skulle gå godt. Efter en kort tur på nettet i junglen af rådgivere, faldt jeg over navnet Lysgaard. "Hende kan du roligt tage" lød rådet fra gode venner i rekrutterings- og outplacementverdenen. Så det gjorde jeg, og det har jeg ikke fortrudt.
Â
Lysgård - eller bare Anne-Grete - kan man sige meget om. Det første ord der falder mig ind er professionel, det andet er varm og det tredje er levende. I forening giver de 3 nøgleord en god beskrivelse af den indfølende kompetence der rammer en, fra det første møde med den tjekkede dame i lyse omgivelser. Efter 5 minutter vidste jeg at jeg her havde den vidende, erfarne medspiller, der både kunne udfordre mig personligt og professionelt og som samtidig ville stå i mit ringhjørne, indtil mission job var afsluttet med succes. Udover at kunne sin metier - Anne-Grete ved det der er værd at vide om rekruttering, ansøgning, psykologi og "de faktiske forhold i jernindustrien" - har Anne-Grete også en intuitiv og coachende tilgang. Jeg følte mig på en gang klædt af og klædt særdeles godt på, efter en runde i Anne-Gretes centrifuge. Jydsk soliditet, iværksætterånd, røntgenblik, praktisk snusfornuft kombineret med en stærk optimisme, er en kraftig og styrkende cocktail for en som mig, der stod overfor et professionelt sporskifte.
Â
Mission job lykkedes og det er med stor tilfredshed at jeg i dag kan se tilbage på et forløb der ikke blot førte til det ønskede resultat, men også gjorde mig klogere på mig selv. Så jeg kan kun give Anne-Grete mine bedste anbefalinger til enhver, der måtte have brug for en tur i den professionelle centrifuge.
Â
Venlig hilsen
Henrik Graun Hermann
Konsulent i DR
|